Årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine 24. februar markerer et sikkerhedspolitisk vendepunkt. Et vendepunkt på niveau med Berlinmurens fald 11. november 1989 og terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001. Alle tre begivenheder sendte verden i en helt ny retning og banede vej for handlinger, som ikke var politisk mulige, dagen før de indtraf. Ændringerne i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine er kun lige begyndt, de vil udfolde sig over det næste årti, og de vil blive formet af krigens militære udfald, som vi endnu ikke kender.
Én fundamental ændring stod imidlertid lysende klar fra dag 1: Frygten for, at USA og Vesteuropa kan blive ramt af atomangreb er tilbage. Frygten for atomkrig var stor blandt de mange gymnasieelever, som jeg holdt foredrag for i krigens første uger, og jeg fik mange henvendelser om atomkrig fra bekymrede danskere på mail og telefon. Mange gik til lægen eller apoteket for at sikre sig jodtabletter, og jeg endte med at tage en tur i Jonatan Spangs program ’Tæt på sandheden’ for at skære ud i pap, at der altså ikke er grund til at gemme sig i kælderen eller bygge sit eget atomsikre beskyttelsesrum.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


