Jeg er en af de 45.000 danske unge uden job eller uddannelse. Ikke fordi jeg har valgt at være en del af den statistik. Ikke fordi jeg ikke vil lave noget eller ikke vil uddanne mig, men fordi jeg har en sygdom, der gør det umuligt for mig at afslutte en uddannelse. Alene fordi eksamensreglerne er enormt rigide og ikke tager hensyn til mennesker som mig, der lever med kronisk sygdom og funktionsnedsættelser.
Jeg har altid været glad for at lære. Jeg er god til det, og i takt med at min sygdom er blevet forværret, er lysten og motivationen til at få en uddannelse vokset. I stedet for at være hende med kroniske smerter og kronisk træthedssyndrom, hende i kørestolen, eller hende med førtidspensionen, så kunne jeg være hende, der tager en uddannelse, hende der bidrager med viden og faglighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

