Debatindlæg afKasper Jensen og Rachid Abdu Moutiq

hhv. konsulent samt foredragsholder og journalist, komiker og foredragsholder

For mænd er det med ikke at være herre over sig selv og sin skæbne et skrækindjagende faktum. Det er vi nødt til at gøre op med.

Foredragsholdere: Jeg led af bipolar depression. Alligevel skulle der gå syv år, før jeg fik hjælp

Lyt til artiklen

Et tomt blik, der stirrer ud i intetheden. Han har ingen social tilknytning, så der er ingen, der kan ramme ham. De få broer, han har haft, er for længst brændt ned til grunden. Han satser gerne alt, og risiko er noget, han griner ad. Han er den klassiske maskuline helt, men imens det kan være underholdende at se på det store lærred, så er virkelighedens ødelagte mænd oftest at finde helt nede på bunden af samfundet.

Måske er det netop på grund af denne romantisering af Clint Eastwood-cowboys eller ptsd-ramte politifolk tæt på pension, at vi ikke ser den lidelse, der ligger bag. Hvad vi dog ved er, at mænd med psykiske og mentale udfordringer oftest først får hjælp, når de enten har begået kriminalitet eller har spillet alle sine og vennernes penge op på kasino.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her