Det er hårdt arbejde at være pædagog. Men hvad der ydermere er hårdt i vores daglige arbejde, er den skævvridning, der eksisterer i samfundets forventninger til vores pædagogiske arbejde, samt de vilkår, vi udsættes for.
Politikerne har nogle helt konkrete forventninger til pædagogfaget i form af dagtilbudsloven, men også i form af det uddannelsesniveau, der eksisterer i dag, og alle de indsatser, vi forventes at arbejde med i daginstitutionerne. Samtidig har de fleste forældre en forventning om, at vi ser deres barn. At vi har det fulde overblik over, hvad barnet har lavet i løbet af dagen. Overblik over deres relationer, interesserer, behov, følelser, kompetencer, trivsel, udvikling – og sutsko. Og det er ikke, fordi jeg underkender forventningerne.
