Er diagnosen adhd en hjælp til et barn, som har svært ved at koncentrere sig fagligt, svært ved at tilpasse sig sine omgivelser i hverdagen og gang på gang kommer i konflikt med andre børn eller voksne, eller er den tværtimod en urimelig og ukritisk stigmatisering af barnet, som udgrænses af det sociale fællesskab og bliver betragtet som ’unormalt’? Fagfolk og forældre diskuterer ivrigt: for eller imod diagnosen.
Men kan det tænkes, at begge synspunkter har en sandhedsværdi? Efter min opfattelse er svaret bekræftende. Det lyder som en selvmodsigelse, men er det ikke, hvis vi skelner mellem det enkelte barn og alle børn i dagens Danmark.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

