I dag vil jeg fortælle mit sunde, transplanterede hjerte, hvorfor hun – eller snarere vi – vil dø om nogle dage eller i bedste fald uger.
Jeg lader min hånd glide hen over mit bryst og siger højt, med håndfladen mod mit hjertes skarpe slag: »Jeg er så ked af det, min pige«. Hun er ikke vant til at høre mig tale på den måde, uden for mit hoved, uden for den krop, vi deler. Hidtil har forståelsen mellem os været intern. Som på vores daglige løbeture, når min 70’er-rock-playliste driver hvert eneste skridt. Dette hjerte fra en 13-årig donor gør oprør i min krop, dunker derudad, mens vi ler sammen og sætter tempoet op til en spurt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
