Middelklassens privilegieblindhed eksploderede, da Reformkommissionen foreslog at afskaffe 10. klasse og nytænke hjælpen til de svageste teenagere. I stedet for at tale om underklassens problemer mobiliserede den øvre middelklasse sine ressourcer til at forsvare egne goder, og blandt andet forslaget om at mindske støtten til efterskoleophold for forældre med høj indkomst blev mødt af massiv protest fra den del af samfundet, hvor økonomi ellers ikke er noget, man ligger søvnløs over.
Jeg er ikke selv opvokset i et hjem med Wegner-stole og PH-lamper, og efterskolen var overhovedet ikke en mulighed for mig. I dag læser jeg ikke desto mindre på en lang videregående uddannelse på Københavns Universitet og er selv på vej mod at blive en del af middelklassen. Men jeg undrer mig over den manglende solidaritet med underklassen.
