Der hersker i disse dage ingen tvivl om, at vi kollektivt skød os i foden, da vi begyndte at afskrække unge mennesker fra at tage håndværksuddannelser. Fra Vanopslagh til Villadsen er man enig om, at vi nu skal have vendt diskursen og insistere på, at videregående uddannelser ikke er den overlegne vej for unge mennesker at gå. I den forbindelse er efterskolernes skæbne allerede oppe at vende.
Men et andet sted, hvor man også kunne introducere en sund skepsis over for det akademiske, er på højskolerne. Ofte er det netop det sted, hvor mange unge for første gang indleder et kærlighedsforhold til noget andet end skole – om det så er musik, keramik, filosofi eller idræt. Det har i hvert fald potentialet til at være et stærkt hjælpemiddel til at udfordre ideen om, at man altså kun er noget værd for samfundet, hvis man går på universitetet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

