Artiklen her i avisen 30. maj om stressfremmende notifikationer fra skolesystemet Aula var i sandhed tankevækkende. Er vi virkelig så umodne, it-mæssigt, herhjemme? Sammenfattende er Aula-leverandørens bud, at det ikke er Aula, der er problemet, men den måde, det bruges på – »ligesom vi taler om mobiltelefon-kultur, skal vi også tale om Aula-kultur«.
Det er de mange notifikationer, der er problemet, og som giver stress. Artiklen oplyser, at det faktisk er muligt at undgå notifikationer, men at dette kræver en særlig indsats af brugeren. Og så er det, jeg spørger: Hvorfor i alverden ændrer man ikke dette, så det i udgangspunktet er omvendt – så f.eks. alle beskeder samles i en fællesnotifikation én gang dagligt? Hvis så man som afsender synes, noget er særlig vigtigt og hastende, kan man – alt efter hvilken rolle man har – undtagelsesvis få lov til at få sendt en notifikation øjeblikkeligt.
