Gerningsmanden fra Field’s erkender at have skudt og dræbt, men erklærer sig uskyldig med henblik på at være utilregnelig i gerningsøjeblikket. Hans udsagn er, at han ikke kan huske, hvad der skete, men meget tyder på, at han frygtede, hvad han kunne finde på i tiden op til det. Han forsøgte gentagne gange at komme igennem til psykiatrien. Hvis man er en ond person, gør man ikke opmærksom på sine farlige og brutale tanker.
Han var kendt i psykiatrien og fik antipsykotisk medicin. På et toilet i Field’s ringede han forgæves til Psykiatrifondens Hjælpelinje – og blev i røret i 16 minutter. Et øjenvidne fortæller, at gerningsmanden råbte: »Det er ikke ægte«. Øjenvidnet råbte til ham: »Jeg er ægte«, og kort tid efter går virkeligheden op for gerningsmanden.
