Efterhaanden som man bliver voksen, faar man et andet forhold til mange ting, end man havde som barn. Ting, der var store og betydningsfulde, bliver smaa og ligegyldige, og andet, som man ikke har kendt eller ikke har ænset, vokser op til noget væsentligt. Vigtigere er dog maaske det faktum, at selve ens forhold til virkeligheden bliver et andet. Det er det, jeg vil tale til jer om i dag.
Man skal gerne vinde en større evne til klart at skelne mellem virkelighed og fantasi. Smaa børn og ganske primitive mennesker ejer kun i ringe grad denne evne. Naar en lille pige kommer hjem og fortæller, at hun har mødt en løve paa gaden, vil det ofte være helt urimeligt at sige, at hun lyver. Det er meget sandsynligt, hun selv tror paa det. Hun ved simpelt hen ikke saa meget om løver, at hun er klar over forskellen paa en løve og en stor hund. De gamle nordboer troede, naar det tordnede, at det var Tor, som kørte hen over himmelhvælvingen med sine bukke. De vidste ikke noget om, hvad torden virkelig er, og saa sluttede de ud fra deres begrænsede erfaring, at lyden formodentlig blev frembragt paa samme maade som den vognrummel, de kendte.
