Debatindlæg afDorthe Schmittroth Madsen

Gymnasielærer, cand.mag. i tysk, historie og filosofi

Hvis regeringen har ambition om at højne det faglige niveau på landets ungdomsuddannelser, virker det uigennemtænkt, at universiteterne i fremtiden uddanner nogle gymnasielærere kortere og ringere end andre.

Gymnasielærer: Er min funktion som tysklærer mindre vigtig end en fysiklærers?

Lyt til artiklen

Jeg er ikke kun gymnasielærer, men også en stolt humanist, som opfatter min rolle i uddannelsen af landets gymnasieelever som værende på lige fod med en kollega uddannet i fysik. Mit indlæg skal derfor ikke ses som en klagesang, men bør læses som et berettiget indspark fra en alvorligt bekymret gymnasielærer.

For at kunne undervise i gymnasiet skal man som minimum have en kandidatuddannelse. Kandidatreformen lægger op til at forkorte 10 procent af kandidatuddannelserne. I det oprindelige udspil gjaldt det hovedsageligt uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab, men i det endelig udspil er universiteterne efterladt på perronen, da undervisningsminister Christina Egelund stadig ikke vil forholde sig til, hvilke fag der i fremtiden skal forkortes. Faktum er dog, at differentierer man, hvordan gymnasielærere uddannes, betyder det helt konkret inde på lærerværelset, at en kommende historielærer kun har gennemgået en godt fireårig uddannelse, hvorimod fysikkollegaen har nydt fem år. De to laver dog det samme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her