Jeg kan huske som barn, at jeg elskede at komme i zoologisk have. Det er normal opdragelse og dannelse i Danmark, at vi tager vores børn med i zoo. Vi mener, at for at kunne lære rigtigt om dyrene skal vi tæt på, og den bedste måde må derfor være i zoo.
Problemet er bare, at jeg lærte at ignorere min empati for dyrene og den følelse af forkerthed, som jeg oplevede. For hvordan kunne jeg lære om løven og empati, hvis jeg bare stod og stirrede på den med popcorn i munden, mens den travede frem og tilbage og ventede på mad, som den aldrig kan få lov at jage?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

