Debatindlæg afUdvalgt og redigeret af debatredaktionen

»400.000 km borte i rummet har tre dristige mænd i snævert samarbejde med et ufatteligt teknisk opbud på jorden udført det vovestykke, som en månelanding er«, lød det begejstret i Politikens leder 21. juli 1969.

Politikens leder efter månelandingen: »Vi var ikke mere i fantasiens verden, men landet i virkelighedens«

Lyt til artiklen

Denne avis bærer en mindeværdig datering: Mandag den 21. juli 1969. En dag, der adskiller sig fra alle andre – en ny huskedato i menneskehedens lange omskiftelige historie, thi for første gang befinder mennesket sig på en anden klode, på månen. 400.000 km borte i rummet har tre dristige mænd i snævert samarbejde med et ufatteligt teknisk opbud på jorden udført det vovestykke, som en månelanding er. ‘Eagle’ og dens maskineri indfriede alle forventninger, og astronauterne Neil Armstrong og Edwin Aldrin vil med deres første skridt på månens arrede skorpe bringe os over tærskelen til en ny tidsalder — den interplanetariske.

De to skulle placere deres skrøbelige fartøj i Stilhedens Hav på positionen 0 grader 42 minutter 50 sekunder nordlig bredde og 23 grader 42 minutter 28 sekunder østlig længde. Og det gjorde de — så perfekt og ligetil, som kørte de en bil i garage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her