Jeg læste for fire år siden en nekrolog over vinteren, en smuk og sørgelig artikel om alle de vinterminder, som kulde, sne, slæder og frosthygge har givet os nordboere igennem livet, men som vi nu med klimakrisen får færre og færre af.
Denne sommer føltes det, som om selve vejret, som vi har kendt det, døde. Nu kan vi begynde at skrive nekrologer over selve vejret, vores evige samtaleven, som er så forvandlet, at det er på tide at sige farvel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
