Hvordan kan jeg være feminist og stadig være irriteret på stærke kvindelige karakterer? Det spørgsmål har længe rumsteret i mit hoved. Det var først, da jeg i samme uge faldt over både DR-podcasten ’Pippi for voksne’ og bogen ’107 danske Pippi-piger’ i min venindes bogreol, at jeg forstod det. Det er ikke de stærke kvinder, jeg er irriteret på, det er den ensidige dyrkelse af dem.
Pippi er ikke længere bare en underfundig karakter fra en børnebog, men et symbol på, at kvinder kan være både modige og fandenivoldske.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


