Da jeg gik på gymnasiet, fik jeg 12-taller og legater. Ambitionerne var altid høje, både fra mig selv og fra dem omkring mig. Jeg skulle nok blive til noget. Men nu sidder jeg her og drukner i vasketøj, som jeg ikke kan tage, fordi jeg er for udmattet efter en vagt på mit minimumslønnede deltidsarbejde, og ser alle mine gymnasiekammerater læse på universitetet, rejse verden rundt, følge drømme og blive til noget. Det gør ondt.
Jeg måtte droppe ud af universitetet, fordi det gik op for mig, at jeg i 15 år havde prøvet at forme, smede og omskabe mig selv, så jeg kunne presse mig selv igennem et system, der lovede at gøre mig til ‘noget.’ I de 15 år var jeg flere gange ved at blive til ingenting.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
