Tabet af livet i vores indre farvande føles som en sorg. En sorg skabt af årtiers svigt fra skiftende regeringer. En sorg, som nu kræver øjeblikkelig handling.
Som barn svømmede jeg meget i Aarhus Bugt og kiggede på livet i vandet. Gennem plastikglasset i mine svømmebriller så jeg ålegræs og fladfisk. Når jeg vendte en sten på havbunden, vrimlede det frem med liv. Jeg fangede tangnåle med hænderne og peb, når jeg stak mig på deres små rygfinner.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


