Debatindlæg afEline Thor Eliassen

Ungdomsambassadør for PlanBørnefonden og elev på Politikens kritikerskole

Indsamlingskampagners appel til danskeres medlidenhed og medfølelse har den bivirkning, at vi ser ned på befolkninger, der selv har kraft og initiativ til at flytte sig ud af fattigdom. Det er ikke kun nødhjælpsorganisationernes og mediernes ansvar at ændre på dette narrativ – det er vores alles.

Ungdomsambassadør for PlanBørnefonden: Leo fra Uganda gjorde det klart for mig, at vores fremstilling af afrikanere er helt forkert

Lyt til artiklen

Leo står og kigger ud over sin have. Blikket oplyst af stolthed og ambition. Rundt om os hænger potteplanter af genanvendt plast. Der er et mylder af unge ugandere i færd med at dyrke haven og genanvende skrald. Vi står midt i Kamwokya, som er et af de store slumområder i Kampala, Ugandas hovedstad et af de fattigste områder i verden.

»Now when you go home, you can tell a different story of Africa«, siger han til mig, fordi han ved, at vi i Vesten er uvidende om det hårde arbejde, som ugandere hver dag gør for at forbedre deres livsbetingelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her