Den israelske ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, blev 30. oktober på et pressemøde spurgt om det store omfang af civile dræbte i Gaza. Netanyahu svarede blandt andet, at englænderne i 1944 bombede Gestapos hovedkvarter i København og kom til også at ramme et børnehospital, hvilket aldrig blev efterforsket som en krigsforbrydelse. Det var en legitim militær handling dengang, ligesom de israelske bombardementer er i dag, må vi forstå.
Det var dog i 1945, ikke 1944, og det var ikke et børnehospital, men Den Franske Skole. Og det var en tragisk og forfærdelig hændelse, som har sat sig som et ar i den danske historie. Men det kan ikke sammenlignes, og som direkte efterkommere af en af de mest centrale modstandsfolk, som stod med den store beslutning på sine skuldre, er vi forfærdede over misbruget af den danske modstandshistorie i en sag, der er alt andet end vores far og morfars.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

