For nyligt udkom en artikel her i Politiken, hvor Danmarks børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, undskylder til en hel generation af børn og unge for at gøre dem til ’digitale forsøgskaniner’. Jeg skulle ikke læse ret langt ned i artiklen for at finde ud af, at den undskyldning var rettet mod min generation – til min store forundring. For i mine øjne virker det paradoksalt at give os elever en undskyldning, som vi aldrig har efterspurgt, i et medie, vi, elever, ikke læser. Det er nemlig de færreste fra min generation, der lige går ind og tjekker dagens artikel på Politiken.
Derfor kunne man også fristes til at tænke, at den noget så fine undskyldning, måske slet ikke er rettet mod os. Ministeren undskylder i virkeligheden over for en forældregruppe, der føler sig magtesløse over deres manglende viden og mulighed for handling ved noget, de egentlig ikke helt forstår. Til trods for at vi ikke har efterspurgt undskyldningen, er jeg alligevel glad for det fokus, der er på teknologiens rolle i skolen. Undervisning foran skærmen kan nemlig være kedelig. Men det kan den analoge undervisning også godt være. Problemet er derfor ikke skærmen, men derimod den ensrettede og kedelige undervisning.
