Politiken skriver på lederplads efter Margrethe II’s abdikation, at »selv de mest forbenede republikanere må anerkende værdigheden og storheden i både dronning Margrethes måde at regere og nu abdicere på«.
Jeg er republikaner. Om jeg er den mest forbenede, må jeg nok lade andre om at bedømme, men jeg kan i hvert fald ikke anerkende »værdigheden og storheden« i abdikationen. Abdikationen fra rollen som regent varetaget af en af de mest privilegerede personer i verden kommer fra en person, der reelt tvinges dertil af alderdom og sygdom. Til det sidste har Margrethe II fastholdt grebet om regentrollen til skade for Danmark: Sigende nok kommer lederen i Politiken kun indirekte ind på dronningens forvrøvlede udtalelser om klimaet i 2020, hvor hun »ikke var ganske overbevist om«, at klimaændringerne var menneskeskabte, eller at de ville medføre »de store katastrofer«. Det tragiske er jo, at selv om regentens rolle nærmest er ceremoniel, påvirker sådanne udtalelser befolkningen og dermed f.eks. Christiansborgs evne til at handle politisk.
