Det er historiens store hjul, der drejer, når Danmark og rigsfællesskabet 14. januar, skal have en ny monark efter Hendes Majestæt Dronningens 52 år som regent. Denne vigtige og sjældne begivenhed bør give anledning til overvejelser om, hvordan man bedst muligt markerer overgangen fra den nuværende regent til den næste, knytter båndet mellem fortid og nutid, og også dermed beskriver de forventninger, danskerne kan have til deres nye konge.
Siden enevældens afskaffelse er de danske konger og den nuværende regerende dronning alene blevet udråbt af den aktuelle statsminister fra balkonerne på Christiansborg eller Amalienborg med tre gange »Kongen er død – længe leve kongen/dronningen« lige efter den foregående monarks død. Et enkelt og beskedent, ja, smukt ritual, netop fordi det markerer successionen fra den netop afdøde monark til efterfølgeren.
