En eftermiddag faldt vores, i øvrigt sunde og raske, 27-årige datter om i sit hjem med intens nakkehovedpine, lysskyhed, svimmelhed og eksplosive opkastninger. Hun kunne ikke rejse sig. Gudskelov var hun ikke alene, og hendes mor rekvirerede en ambulance. Moren er i øvrigt speciallæge med 30 års erfaring i diverse akutte specialer: kirurgi, thoraxkirurgi, neurokirurgi og ortopædkirurgi.
Nogen tid efter fik patientens mor at vide, at der i Københavnsområdet var generel mangel på ambulancer, men at man ville sende en særligt uddannet redder, der ville vurdere vores datter og behovet for en ambulance. Det virkede en smule omsonst, når der allerede var en læge med bred erfaring til stede.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

