Debatindlæg afRami Zouzou

Cand.mag. og forfatter

I min folkeskoletid i 80’erne fik jeg et forvarsel om koranloven.

Forfatter med syriske rødder: Jeg har længe klukket af, at jeg i min folkeskoletid i Avedøre skulle fejre en tyrkisk helligdag. Men der var ikke noget at grine af.

Lyt til artiklen

2023 blev året, hvor den berygtede koranlov blev vedtaget. Lovens paragraffer har med rette været genstand for omfattende debat. Men måske er den vigtigste lære om koranloven ikke kun dens uheldige konsekvenser for ytringsfrihed i Danmark, men snarere det endegyldige symbol på islams særstatus i det danske demokrati. Den er et resultat af en proces, der begyndte for årtier siden. Allerede mens jeg gik i folkeskole.

Noget af det, jeg husker bedst fra min folkeskoletid i Avedøre – jeg gik i den klasse, som DR’s børneprogram ’Kazoo’ i 1988 definerede som Danmarks første tokulturelle klasse – er ikke historier om Jellingstenen eller Danmarks genforening. Tværtimod. Mit klareste minde går tilbage til en forårsdag i april 1986. Hele skolen fik at vide, at vi skulle samles i fællessalen. En stor begivenhed skulle markeres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her