Jeg kan ikke med rimelighed sige, at jeg står på sidelinjen. Jeg er snarere efterladt i garderoben til en fest, hvor seniorer er i arbejde som aldrig før.
Jeg er heller ikke misundelig, snarere ærgerlig over, at mit bidrag til arbejdsmarkedet øjensynlig ikke længere kan bruges, selv om der er hårdt brug for arbejdskraft. Og jeg er nok ikke den eneste, der undrer sig, og som ikke kan få skåltalerne om det grå guld til at stemme overens med virkeligheden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
