Som ung arbejdede jeg et par år i hjemmeplejen. Aldrig er jeg blevet mere værdsat og fået flere småkager med strøsukker til arbejdet. Der var tid til at tale om gamle dage, mens man smurte madder, tørrede støv af og hjalp støttestrømper på.
I dag har jeg det politiske ansvar for ældreplejen på Frederiksberg. Og heldigvis oplever jeg den samme værdsættelse af vores medarbejdere. Alt andet er dog ændret, og det bekymrer mig at høre undertonen i regeringens løfter om, at frisættelse og selvorganiserede teams giver bedre ældrepleje.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

