Den biografaktuelle film ’The Zone of Interest’ følger lejrkommandanten Rudolf Höss og hans kone, der lever et fantastisk liv, lige på den anden side af den mur, der omkranser kz-lejren Auschwitz. Her er de omgivet af farverige blomster, en frodig køkkenhave, leende og legende børn og jødiske tjenestefolk. Auschwitz mærker de intet til – om end røgen fra skorstenen fra gasovnene kan ses i baggrunden.
’The Zone of Interest’ (der vel bedst kan oversættes med ’interessesfæren’) er en uhyggelig film. Ikke på grund af det, den viser. Men på grund af alt det, den ikke viser, men som vi som tilskuere godt ved foregår alligevel. Det uhyggelige er fortrængningen af den virkelighed, der leves lige på den anden side af muren. En fortrængning, der kun kan lade sig gøre, fordi familien Höss hele tiden fokuserer på den nære interessesfære: børnene, middagene, køkkenhaven, gæsterne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


