Mette Frederiksen er handlingens kvinde, og sådan en trives i modvind og krise. Så er der plads til stærke appeller om at stå sammen, påtage sig ofre og glemme de små konflikter. Hendes finest hour var, da hun mobiliserede alle statens kræfter mod corona og for en tid paralyserede oppositionen. Alle var enige. Hvilket er næsten uhørt i et demokrati, hvor oppositionen principielt er uenige og møder ethvert initiativ med det triste mantra: forkert, for sent, for lidt.
Så meget for den demokratiske samtale. At oppositionen senere hævnede sig med den overflødige og møgdyre minksag, kan nævnes i forbifarten: Alle var sagligt enige, men en fodfejl fra statsministeren blev en overmægtig fristelse for oppositionen til at gå efter struben.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

