Kommunerne – og i særdeleshed Københavns Kommune – har i de seneste år fundet en smart fidus: De etablerer helt nye kvarterer, der tiltrækker gode skatteydere, og overlader derefter området til de nye indbyggere, som sidder tilbage med alle fremtidige udgifter.
Det er ren win-win for kommunerne, der får glæde af skatteindbetalingerne, men samtidig slipper for de udgifter, de ellers burde afholde. På den måde inddeler man kommunens indbyggere i et A- og et B-hold. A-holdet er dem, der bor i de gamle for længst etablerede kvarterer. Her betaler kommunen for alt det, man har en kommune til. B-holdet i de nye kvarterer er gennem kommuneskatten med til at betale for forbedringer og vedligeholdelse i de etablerede kvarterer, men skal oveni selv betale for og styre de forbedringer, anlægsarbejder og vedligeholdelsesopgaver, der er i deres eget område. En ekstra kommuneskat, om man vil.
