Min dreng på 4 år har infantil autisme, er nonverbal og er derudover markant forsinket i sin udvikling. Han er på mange måder som et lille barn på ca. halvandet år. Derfor har han brug for et højt niveau af støtte i hverdagen. Han kommunikerer med piktogrammer ved hjælp af kommunikationssystemet Pecs, som han har lært at kende i sin højt specialiserede børnehave, Enghaveskolens Børnehave i Odense. Han har brug for, at hans dag er planlagt, og for, at vi visuelt forbereder ham på det, der kommer. Vi træner fælles opmærksomhed, social gensidighed og turtagning, fordi hans autisme ellers bevirker, at han er i sin egen verden, og så udvikler han sig ikke.
Han tilhører en gruppe børn, der både er udfordret af deres autisme og har udfordringer med indlæring og sprog. Netop disse børn er underrepræsenteret i forskningen, i litteraturen og i den offentlige debat. Måske fordi de sjældent er i stand til at tale deres egen sag, og måske fordi deres forældre og pårørende er så pressede, at det at finde overskuddet til at kæmpe for andet end at opretholde en hverdag er svært.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

