Da Sverige afskaffede værnepligten i 2010, skete det i lyset af en global tendens, hvor stadig flere lande havde truffet samme beslutning og i stedet var begyndt at anvende frivillig rekruttering til militæret. Emnet er dog fortsat omdiskuteret: I Sverige har mange udtrykt modstand mod 2010-reformen. Nogle argumenterer ud fra værnepligtens betydning for social sammenhængskraft og personlig udvikling; andre peger på militær kapacitet; mens yderligere nogle fokuserer på budgetmæssige omkostninger. Måske var det disse argumenter, som førte til, at værnepligten blev genindført i begrænset form i Sverige i 2017.
De samme argumenter findes i den danske debat. Men det er slående, at få i debatten på begge sider af Øresund synes at være bekendt med den økonomiske forskning, der findes om værnepligtens samfundsøkonomiske omkostninger. Disse omkostninger kan opdeles i fem kategorier.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

