Debatindlæg afNiclas Berggren

Docent i nationaløkonomi

Værnepligtens samfundsøkonomiske omkostninger er langt højere end de rene budgetmæssige omkostninger. F.eks. gennemfører flere unge videregående uddannelser, når færre tvinges i trøjen. Det koster samfundet dyrt.

Forsker i økonomi: Værnepligten har langt større omkostninger, end de fleste aner

Lyt til artiklen

Da Sverige afskaffede værnepligten i 2010, skete det i lyset af en global tendens, hvor stadig flere lande havde truffet samme beslutning og i stedet var begyndt at anvende frivillig rekruttering til militæret. Emnet er dog fortsat omdiskuteret: I Sverige har mange udtrykt modstand mod 2010-reformen. Nogle argumenterer ud fra værnepligtens betydning for social sammenhængskraft og personlig udvikling; andre peger på militær kapacitet; mens yderligere nogle fokuserer på budgetmæssige omkostninger. Måske var det disse argumenter, som førte til, at værnepligten blev genindført i begrænset form i Sverige i 2017.

De samme argumenter findes i den danske debat. Men det er slående, at få i debatten på begge sider af Øresund synes at være bekendt med den økonomiske forskning, der findes om værnepligtens samfundsøkonomiske omkostninger. Disse omkostninger kan opdeles i fem kategorier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her