Jeg arbejder som dommer i Københavns Byret og har gjort det i mange år. Jeg er som oftest meget glad for mit arbejde. Der har dog været en lang periode, hvor der har været mange frustrationer – og det er blevet værre. Vi var bagud, allerede før der kom covid-19. Efter en ret kort periode med delvis nedlukning og udsigt til, at vi kom endnu længere bagud, startede vi op igen. Masser af håndsprit, visirer, masker og plexiglas for at holde afstand i retssalene. Vi holdt dampen oppe, men uden udsigt til at få gjort bunkerne mindre.
I 2022 kom der et valg med lange regeringsforhandlinger. Der kunne ikke planlægges nyt for domstolene, så 2023 blev et magert år rent økonomisk. Vi skulle klare os for det samme som i 2022. Der kom ret hurtigt ansættelsesstop med deraf større besvær med at gøre bunkerne mindre. Det fortsatte ind i 2023, hvor der blev modtaget rekordmange straffesager ved domstolene med deraf endnu længere berammelsestider. Jeg tror aldrig, at vores berammelsestider har været så lange.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
