Debatindlæg afBo Jensen

forfatter, cand.comm.

Børnefamilierne får i forvejen de børn, som de har råd og lyst til. Så hvem er det, der appelleres til, når politikerne siger, at ’vi’ skal få nogle flere børn?

Forfatter: Vi taler om 200.000 mænd, som kunne løftes fra potentielle tabere til lykkelige familiefædre

Lyt til artiklen

I 1950’erne fandt næsten alle voksne danskere sammen to og to, blev gift og fik i gennemsnit næsten tre børn. Men fra midt i 1960’erne og til 1983 gik det galt med fødelysten. Kvinderne vrimlede ud på arbejdsmarkedet (det hele handler om økonomi), og godt hjulpet af p-pillen styrtdykkede børnetallet til det halve – 1,4 barn pr. kvinde. Men så tog de unge mennesker skeen i den anden hånd og bragte i løbet af en halv snes år fødelysten op på 1,7-1,8 børn, hvor den har ligget siden. Bortset fra, at tallet her i 2020’erne igen er dykket lidt.

Ifølge Danmarks Statistik er det 84 procent af den danske befolkning, som får børn, og 16 procent, som aldrig får børn. Den andel af befolkningen, som aldrig får børn, bliver større og større, og den voksede især kraftigt i årene 1995 til 2005.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her