Andrew Hjuler Crichtongeneralsekretær i Advokatsamfundet
Karoline Normannadvokat og forperson, Advokatrådets strafferetsudvalg
Thomas Brædderadvokat og medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg
I begyndelsen af maj skal Højesteret tage stilling til brugen af agenter i sagen om drabet på Louise Borglit. Om lidt vil vi formentlig stå med endnu sværere dilemmaer i brugen af agenter.
Jurister:Sagen viser, hvorfor det er farligt, når politikerne åbner for »penge, pres, exitstrategi, strafrabat og agentdrømme« i efterforskning
Lyt til artiklen
Henter...
Her i begyndelsen af maj skal Højesteret tage stilling til lovligheden af politiets agentvirksomhed i den såkaldte Louise Borglit-sag. Her skal det afgøres, om en PET-agents optagelser af samtaler i et fængsel kan anvendes som bevismateriale mod en tiltalt i drabssagen.
Det illustrerer, hvor svære overvejelser der er forbundet med at bruge agenter i opklaringsarbejde – selv, når det er politiet selv, der går undercover. Det bliver kun sværere, hvis det er civile agenter. Derfor er det efter vores mening en god anledning til grundigt at overveje konsekvenserne ved at tillade en øget brug af civile agenter til at opklare kriminalitet i bandemiljøet, sådan som regeringen har lagt op til i sin bandepakke IV. For der er grund til at tænke sig grundigt om, før man udvider brugen af et så kontroversielt efterforskningsskridt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
