Når det handler om rygning og brug af nikotinprodukter blandt børn og unge i alderen 15-19 år, kan der på baggrund af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fortælles en god, en ond og en grusom historie. Rapporten er den femte i en række, der fra 2020 og frem til 2025 skal følge udviklingen i børn og unges tobaks- og nikotinforbrug. Undersøgelserne blev initieret forfølge op på effekten af den handleplan mod børn og unges rygning, som den daværende regering og et bredt flertal af Folketingets partier i 2019 indgik aftale om.
Lad mig tage den gode historie først. For første gang siden 2020 er der set en opbremsning i andelen af børn og unge, der ryger eller bruger nikotinprodukter. I 2022 var der lige godt 37 procent af de unge, der røg eller brugte nikotinprodukter, mens tallet i 2023 var faldet til knap 36 procent. Med lidt optimisme kan det se ud, som om det går den rigtige vej. Og måske er det et tegn på, at de politiske tiltag som krav om standardiseret emballage for tobak og e-cigaretter, gradvis indførelse af højere priser og målet om røg- og nikotinfri skoler og ungdomsuddannelse begynder at have en vis effekt. Et lille håb er tændt.
