Sommeren er ved at være her, eksaminerne er skudt i gang, og igen skal landets elever og studerende stå ansigt til ansigt med et tal, der før eller siden skal pynte uddannelsesbeviset og åbne dørene til de drømme, som før lå langt ude i fremtiden. Denne boble er vi selv en del af, og netop dette giver anledning til at tænke over, hvorvidt vi som studerende bør ændre det karakter-fundament, vi står på, og dermed fortællingen om en generation, der rummer alt for høje krav til os selv og hinanden.
Danmark rager højere og højere op i mistrivselsmålingerne, og ordet ’mistrivsel’ er blevet et begreb, vi efterhånden bruger SÅ meget, at alvoren er gået helt til grunde. I bund og grund nok, fordi forekomsten af ringe trivsel er blevet større, men i særdeleshed også, fordi vi tit og ofte har svært ved at pege på, hvad der egentlig går galt i mødet mellem et ungt menneske og uddannelsessystemet.
