Mit liv gik i stå 24. februar 2022 klokken 5 om morgenen. Der er måske et før og et efter, men en del af mig vil for altid gennemleve den dag og det øjeblik igen og igen. Jeg var 16 år og vågnede op til, at russernes bomber regnede ned over min by, Nova Kakhovka, i Ukraine. Nova Kakhovka ligger tæt på den større by, Kherson, som I nok har hørt om i nyhederne. Russerne siger, at de kun går efter militære mål, men det er ikke sandt. Der var ikke en eneste militær facilitet i min by.
Her i Danmark, hvor jeg bor nu sammen med mine forældre og søskende, gik livet videre, da det første chok over Ruslands angreb havde lagt sig. Der tales ikke så meget om Ukraine mere, og jeg kan blive bange for, at I glemmer os. Der sker så mange frygtelige ting ude i verden hele tiden, og jeg kan godt forstå, at krigen i Ukraine ikke er det eneste, som I tænker på, men Putin er farlig, og får han held med at udslette Ukraine som land, hvad bliver så det næste?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

