Den italienske premierminister Giorgia Meloni har på få år bevæget sig fra skyggen i det italienske parlament til de bonede gulve i EU. Hun er den mest højreorienterede italienske premierminister siden den fascistiske diktator Benito Mussolini, og hendes vej til magten har været akkompagneret af kritik og frygt. Men som premierminister har hun bevist, at hun forstår at præsentere sin politiske dagsorden vædet i pragmatisme og kompromiser, og det har bragt hende til højbords med EU’s ledelse.
Sædvanen tro fremprovokerer italienske premierministre ofte løftede øjenbryn og hovedrysten i EU-regi, men især på migrationsområdet har Meloni nu fået et lyttende publikum – heriblandt, bemærkelsesværdigt nok, den nuværende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, der efter det kommende EP-valg håber på genvalg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

