Mandag morgen 3. juni blev min digitale avislæsning brutalt afbrudt af en nyhedsnotifikation fra TV 2 om den 30-årige Nanna Kirstine Dahl. Hun var afgået ved døden på Rigshospitalet som følge af ætsningsskader i ansigtet, højre side af bughulen, brystkassen, kønsdelene, ballerne og bagsiden af lårene. I sig selv er det nærmest umuligt at rumme, at et ungt liv afsluttes så voldsomt. Men det bliver værre.
Nanna havde infantil autisme og Downs syndrom og boede af den grund på botilbuddet HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted, hvor hun 28. april om morgenen blev fundet smurt ind i afføring og rengøringsmiddel. Der er i skrivende stund ingen, som aner, hvad der er sket. Nanna selv kunne ikke hjælpe, for på grund af sit handikap havde hun ikke noget sprog, og 1. juni døde hun og tog forklaringen med sig i graven. Der er dog næppe tvivl om, at Nannas skæbne – uanset det konkrete hændelsesforløb – skyldes svigt på svigt.
