Det er, som om det almindelige ikke er godt nok. Gud, barndom, det at være forældre, familielivet, ens hjem.
Ikke fordi der er noget i vejen med ikke at kunne passe ind i det almindelige. Jeg siger blot, at der ikke er noget forkert ved det almindelige. Det er også fint at være heteroseksuel. Det er o.k. at tro på Gud. Det er i orden at være glad for frikadeller. Det er udmærket at have haft en god barndom. Der ligger en tabt visdom og erfaring i noget af alt det, vi kalder det almindelige.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


