De falske fagforeninger underminerer vores arbejdsmarkedsmodel

Ingen tid til frokost, klamme toiletter og en løn, der var 18 procent ringere end mindstelønnen. Det var dagligdag for guiderne på de københavnske kanalrundfarter, indtil de organiserede sig.

Med fagforeningen HK i ryggen tvang guiderne Canal Tours til at indgå overenskomst. Rederiet strittede imod og forsøgte at trække forhandlingerne i langdrag, så de kunne nå igennem den lukrative turistsæson, mens de udstillede deres egne medarbejdere som hjernevaskede idioter. Lige meget hjalp det.

I sidste ende sejrede lønmodtagernes sammenhold.

Det, vi kan lære af arbejdskampen på kanalbådene, er, at de ansatte aldrig havde fået bedre vilkår, hvis det ikke havde været for de ægte fagforeninger. Dvs. dem i LO. Og inden jeg får vrede akademikere på nakken, skal jeg tilføje, at FTF og AC også er ægte fagforeninger, men de er kun for dem med mellemlange og lange uddannelser.

For ufaglærte og faglærte danskere er det de klassiske fagforeninger, dem med røde faner, som udgør det eneste værn mod skruppelløse arbejdsgivere.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, fordi der gennem de seneste årtier er fremblomstret en række falske fagforeninger. Såkaldte ’fagforretninger’ eller ’gule’ fagforeninger, som de kaldes, der efterhånden har opnået omkring 350.000 medlemmer. De lever af at tilbyde den samme juridiske støtte til medlemmerne som LO-forbundene, men de påtager sig ikke det besværlige og dyre arbejde med at tvinge genstridige arbejdsgivere til at indgå overenskomst, som det var tilfældet med Canal Tours. De har heller ingen strejkekasse.

Resultatet er, at de kan tilbyde billigere kontingenter. De gule fagforeninger hævder selv, at det skyldes, at der er mere pamperi i de røde fagforeninger, men det passer ikke. Toplønningerne i de gule fagforeninger er højere end i LO.

De gule fagforeninger, der med professor i arbejdsmarkedsforskning Henning Jørgensens ord er ’snyltere’, som benytter sig af ’falsk markedsføring’, er ikke effektive demokratiske medlemsorganisationer, men reelt blot forretninger, der skal genere overskud.

Alligevel nyder de en række begunstigelser fra staten på linje med de ægte fagforeninger. F.eks. kan man trække sit fagforeningskontingent fra i skat, når man er medlem af en gul fagforening, og de er også fritaget fra markedsføringsloven.

Det sidste har medført et større slagsmål mellem de to største gule forbund. Nemlig Krifa og Det Faglige Hus, der beskylder hinanden for at lyve og stjæle kunder fra hinanden. Der er noget om snakken, for i juni kunne avisen.dk afsløre, hvordan en sagsrepræsentant fra Det Faglige Hus hvervede medlemmer ved at lyve om en lang række services og aftaler, man får som medlem af de klassiske fagforeninger.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor de gule fagforeninger overhovedet er undtaget fra markedsføringsloven.

Der er jo ikke tale om fagforeninger i traditionel forstand, der forsvarer arbejdernes rettigheder over for arbejdsgiverne. Tager vi de to største, så er Krifa startet af fundamentalistiske kristne som en fællesorganisation for religiøse arbejdere og arbejdsgivere. Man skal stadig være ’bekendende kristen’, hvilket vil sige, man skal være et sted omkring Indre Mission for at sidde i hovedbestyrelsen. Den næststørste gule fagforening, Det Faglige Hus, har en formand Johnny Nim, der i 1998 blev idømt et halvt års betinget fængsel for a-kassesvindel.

Nimb er gentagne gange blevet beskyldt for at blande sin privatøkonomi sammen med foreningen, og BT beskrev under overskriften ’Fagforeningsboss slipper nemt fra fup’, hvordan Johnny Nim bevilgede sig selv rentefrie lån på mindst tre millioner kroner og solgte sit hus til fagforbundet med 1 mio. i fortjeneste, hvorefter han blev boende gratis i huset, ligesom også hans Volvo S80 Turbo blev stillet gratis til rådighed af fagforeningen. Johnny Nim har også lænset foreningen for flere hundrede tusinde kroner i forbindelse med handel med to sommerhuse, skriver BT. Først har Nims hustru solgt sommerhusene til Funktionærkartellet, der herefter har ofret store beløb på renovering, hvorefter ægteparret Nim har købt husene billigt tilbage.

Problemet med de gule fagforeninger er imidlertid hverken kristen fundamentalisme eller pamperi, men at de underminerer vores arbejdsmarkedsmodel. Over hele den vestlige verden er magtforholdet mellem arbejde og kapital de sidste årtier blevet forrykket til fordel for de rige. Værst står det til i USA, hvor reallønstigningen for mange arbejderne reelt er gået i stå, mens virksomhedsejerne skovler penge ind. Den stigende ulighed medfører politisk ustabilitet, der giver populister som Trump og de britiske Brexit-konservative vind i sejlende. Uligheden er altså ikke bare uretfærdig, den er også ødelæggende for det liberale demokrati. Herhjemme står det bedre til, men det skyldes udelukkende vores stærke fagforeninger. Det bliver imidlertid ikke ved med at være tilfældet, hvis de undermineres af Krifa og Det Faglige Hus, der høster medlemskontingentet.