0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Med fagforeningen HK i ryggen tvang guiderne Canal Tours til at indgå overenskomst i sommer.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


De falske fagforeninger underminerer vores arbejdsmarkedsmodel

De gule fagforeninger er reelt blot forretninger, der skal genere overskud. Alligevel nyder de en række begunstigelser fra staten på linje med de ægte fagforeninger.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ingen tid til frokost, klamme toiletter og en løn, der var 18 procent ringere end mindstelønnen. Det var dagligdag for guiderne på de københavnske kanalrundfarter, indtil de organiserede sig.

Med fagforeningen HK i ryggen tvang guiderne Canal Tours til at indgå overenskomst. Rederiet strittede imod og forsøgte at trække forhandlingerne i langdrag, så de kunne nå igennem den lukrative turistsæson, mens de udstillede deres egne medarbejdere som hjernevaskede idioter. Lige meget hjalp det.

I sidste ende sejrede lønmodtagernes sammenhold.

Det, vi kan lære af arbejdskampen på kanalbådene, er, at de ansatte aldrig havde fået bedre vilkår, hvis det ikke havde været for de ægte fagforeninger. Dvs. dem i LO. Og inden jeg får vrede akademikere på nakken, skal jeg tilføje, at FTF og AC også er ægte fagforeninger, men de er kun for dem med mellemlange og lange uddannelser.

For ufaglærte og faglærte danskere er det de klassiske fagforeninger, dem med røde faner, som udgør det eneste værn mod skruppelløse arbejdsgivere.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, fordi der gennem de seneste årtier er fremblomstret en række falske fagforeninger. Såkaldte ’fagforretninger’ eller ’gule’ fagforeninger, som de kaldes, der efterhånden har opnået omkring 350.000 medlemmer. De lever af at tilbyde den samme juridiske støtte til medlemmerne som LO-forbundene, men de påtager sig ikke det besværlige og dyre arbejde med at tvinge genstridige arbejdsgivere til at indgå overenskomst, som det var tilfældet med Canal Tours. De har heller ingen strejkekasse.

Resultatet er, at de kan tilbyde billigere kontingenter. De gule fagforeninger hævder selv, at det skyldes, at der er mere pamperi i de røde fagforeninger, men det passer ikke. Toplønningerne i de gule fagforeninger er højere end i LO.

De gule fagforeninger, der med professor i arbejdsmarkedsforskning Henning Jørgensens ord er ’snyltere’, som benytter sig af ’falsk markedsføring’, er ikke effektive demokratiske medlemsorganisationer, men reelt blot forretninger, der skal genere overskud.

Alligevel nyder de en række begunstigelser fra staten på linje med de ægte fagforeninger. F.eks. kan man trække sit fagforeningskontingent fra i skat, når man er medlem af en gul fagforening, og de er også fritaget fra markedsføringsloven.

Det sidste har medført et større slagsmål mellem de to største gule forbund. Nemlig Krifa og Det Faglige Hus, der beskylder hinanden for at lyve og stjæle kunder fra hinanden. Der er noget om snakken, for i juni kunne avisen.dk afsløre, hvordan en sagsrepræsentant fra Det Faglige Hus hvervede medlemmer ved at lyve om en lang række services og aftaler, man får som medlem af de klassiske fagforeninger.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor de gule fagforeninger overhovedet er undtaget fra markedsføringsloven.

Annonce

Der er jo ikke tale om fagforeninger i traditionel forstand, der forsvarer arbejdernes rettigheder over for arbejdsgiverne. Tager vi de to største, så er Krifa startet af fundamentalistiske kristne som en fællesorganisation for religiøse arbejdere og arbejdsgivere. Man skal stadig være ’bekendende kristen’, hvilket vil sige, man skal være et sted omkring Indre Mission for at sidde i hovedbestyrelsen. Den næststørste gule fagforening, Det Faglige Hus, har en formand Johnny Nim, der i 1998 blev idømt et halvt års betinget fængsel for a-kassesvindel.

Nimb er gentagne gange blevet beskyldt for at blande sin privatøkonomi sammen med foreningen, og BT beskrev under overskriften ’Fagforeningsboss slipper nemt fra fup’, hvordan Johnny Nim bevilgede sig selv rentefrie lån på mindst tre millioner kroner og solgte sit hus til fagforbundet med 1 mio. i fortjeneste, hvorefter han blev boende gratis i huset, ligesom også hans Volvo S80 Turbo blev stillet gratis til rådighed af fagforeningen. Johnny Nim har også lænset foreningen for flere hundrede tusinde kroner i forbindelse med handel med to sommerhuse, skriver BT. Først har Nims hustru solgt sommerhusene til Funktionærkartellet, der herefter har ofret store beløb på renovering, hvorefter ægteparret Nim har købt husene billigt tilbage.

Problemet med de gule fagforeninger er imidlertid hverken kristen fundamentalisme eller pamperi, men at de underminerer vores arbejdsmarkedsmodel. Over hele den vestlige verden er magtforholdet mellem arbejde og kapital de sidste årtier blevet forrykket til fordel for de rige. Værst står det til i USA, hvor reallønstigningen for mange arbejderne reelt er gået i stå, mens virksomhedsejerne skovler penge ind. Den stigende ulighed medfører politisk ustabilitet, der giver populister som Trump og de britiske Brexit-konservative vind i sejlende. Uligheden er altså ikke bare uretfærdig, den er også ødelæggende for det liberale demokrati. Herhjemme står det bedre til, men det skyldes udelukkende vores stærke fagforeninger. Det bliver imidlertid ikke ved med at være tilfældet, hvis de undermineres af Krifa og Det Faglige Hus, der høster medlemskontingentet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?