Enhver kan se, at Donald Trump, denne historisk inkompetente bulderbasse af en amerikansk præsident, er en katastrofe. Kombinationen af hans lovprisning af traditionelle fjender som Saudi-Arabien og Nordkorea og hans hån af stærke allierede som Canada og Tyskland er bizar. Præsidentens udfald i FN forleden om at »afvise globaliseringen« og i stedet »omfavne patriotismen« var en iskold påmindelse om, at USA under Trump er ligeglad med Vesten.
Al den ’orange støj’ fra Det Hvide Hus er så altopslugende, at den æder vores energi. Bare tænk på de forløbne få ugers vilde nyheder: Bob Woodwards bog om et ubeskriveligt kaos; den anonyme, højtplacerede regeringskilde, som i The New York Times skrev, at folk omkring Trump overvejer at afsætte ham; vicejustitsministeren, der overvejer at iføre sig selv aflytningsudstyr under møder med præsidenten for at dokumentere, hvor skør han er ...
David Trads forestiller sig DR under DF's kontrol: Alex Ahrendtsen indsættes som særlig konsulent for drama og historieOg listen fortsætter: handelskrigen med Kina; farcen om den nye højesteretsdommer; den igangværende Ruslands-undersøgelse med anholdelser af Trumps nærmeste stab fra valgkampen; pornoskuespilleren, som i detaljer beskriver, hvordan præsidentens penis ser ud; chefen selv, som for et par uger siden nåede op på 5.000 (!) løgne og vildledende påstande i sin tid som præsident; praleriet fra FN’s talerstol om, at han er den dygtigste nogensinde ...
For hver morgen, vi vågner, er der en ny skandale eller en ny fuldkommen vild udvikling fra et USA, som fuldkommen har mistet sin værdighed.
Fristelsen til at følge med i hver eneste udvikling, hvert eneste tweet, er så stor, at det fylder vores forsider, vores tv-nyheder, vores radioaviser, ja, en ubeskrivelig stor del af vores samtale. Risikoen er, at vi, mens vi forarges over Trump, forsømmer at se resten af verden.
Tag bare Ungarn, som i disse måneder hele tiden går fra slemt til værre. Det Ungarn, som styres af Viktor Orbán, er så langt fra EU’s grundlæggende værdier, at Europa-Parlamentet har iværksat en undersøgelse af, om der skal indføres sanktioner, som potentielt og i teorien kan føre til, at landet smides ud af fællesskabet. En tragisk udvikling. Ikke mindst fordi Polen – et af EU’s største medlemmer – også bevæger sig i den autoritære retning.
Det, som for alvor bekymrer Europa-Parlamentarikerne, er de overordnede angreb på retsstaten, menneskerettighederne, ytringsfriheden og medierne. Men som Financial Times forleden rapporterede fra Budapest, så er det måske Orbáns mere subtile overgreb, som er de mest alvorlige. Robert Alfoldi, chef for Ungarns Nationalteater fra 2008 til 2013, forklarer, hvordan regimets magt begynder at ligne den kommunistiske, fordi folk er bange for staten:
»Du kan mærke, hvordan frihedens rum hele tiden indskrænkes. Det er et system, som er opbygget, og som virker. Vi behøver ikke at få et opkald eller blive kaldt ind til ministeriet. Alle ved, hvad der forventes af dem«, understreger Alfoldi, som åbent taler om ’selv-censur’. Orbán er, forklarer han, efter valgsejren i foråret gået i gang med at opbygge en ny æra, hvor kulturen bruges til at fremme hans politiske dagsorden. Se bare disse eksempler:
David Trads: Trumps Amerika er tabt. Nu må Europa og Tusk træde tilOperahuset i Budapest har netop aflyst en tredjedel af sine forestillinger af ’Billy Elliot’, den ellers enormt populære musical, som havde fyldt salene i ugevis. Hvorfor? Fordi en anmelder i regeringsavisen skrev, at den udspyede »homoseksuel propaganda«.
Nationalmuseet i hovedstaden er rystet, efter at samme regeringsavis angreb dets udstilling af Frida Kahlo-værker som et forsøg på at »promovere kommunismen«. Institutionerne retter ind.
Eksemplerne vælter frem – alt fra krav til børnehaver om, at pædagogerne skal fremme den »nationale identitet, kristne kulturelle værdier, patriotisme og stærke bånd til moderlandet og familien«, til at universiteterne ikke må undervise i kønsstudier, fordi det er »regeringens synspunkt, at folk er født som enten mand eller kvinde«. Det universitet, som George Soros, den ungarskamerikanske filantrop, driver for at fremme demokratiske rettigheder, er udsat for massiv chikane. Den jernhånd, som Orbán styrer sit land med, er rent ud sagt uhyggelig.
David Trads: Vil du redde kloden, Uffe, så kom ned på JordenFællestrækkene ved Trump og Orbán er åbenlyse: De er skingrende populister, de har tydelige fascistiske træk i de deres konstante ’dem og os’-retorik, de betragter deres befolkninger som undersåtter, og de gør alt, hvad der står i deres magt, for at undertrykke folk med anderledes holdninger. Orbán har imidlertid to fordele, som gør, at vi ikke følger så meget med: Han er fra et lille land. Han taler et fremmed sprog.
Men... vi burde i den grad følge mere med, for mens vi bruger (næsten) al vores tid på at skælde ud på tossen i Det Hvide Hus, så glemmer vi, at den farlige populisme er ved at slå rod i vores egen midte. Det skal stoppes.
fortsæt med at læse
