Dette læserbrev er udgivet i forbindelse med Kritikerskolens Skriveakademi for økonomistuderende på Københavns Universitet.
Konservative vil af med topskatten. Det præsenterede Søren Pape i onsdags med kommentaren: »Topskatten er forkert. Det er en skat, der er marineret i misundelse«. Men den udtalelse er en logisk fejlslutning.
At kalde topskatten for marineret i misundelse svarer til at sige, at topskatten peger fingre ad dem, der betaler den. Det svarer til at sige, at der ikke sidder topskatteydere i min omgangskreds og betaler deres skat med glæde. Og det svarer til at sige, at topskatteyderne ikke også har haft demokratisk indflydelse på skatten.
Jeg ved godt, at det er samfundets fattigste, som Søren Pape mener er misundelige. Og jeg kan sådan set godt forstå, at du som topskatteyder kan se dig sur på nogen, der vil pålægge dig en skat, som de ikke selv skal betale. Men det giver ikke mening at sige, at topskatten skulle være marineret i misundelse. De topskatteydere, der gerne vil betale deres topskat, er jo næppe misundelige på sig selv.
fortsæt med at læse
