0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Recessionsrisiko

Endelig ringer alarmklokkerne

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

LEDER1 TIL TIRSDAG DEN ØKONOMISKE sagkundskab herhjemme mener, at der er en betydelig risiko for recession forude - altså ingen vækst, stigende arbejdsløshed og almindelig økonomisk elendighed senere på året.

Forventningen er ikke overraskende i lyset af alle de advarselslamper, der blinker. De seneste måneders nøgletal har været dårlige, også herhjemme. Vores største marked, Tyskland, er gået helt i stå. Børserne er snart faldet i tre år i træk. Væksten i 2002 og 2001 har været beskeden. Og lige nu er der krigsfrygt i det olieproducerende Mellemøsten og åbenbar storpolitisk krisestemning.

Faktisk er det mere overraskende, at erhvervslivet, finansanalytikerne, bankerne og andre mindre akademiske iagttagere ikke for længst har slået også hjemlig storalarm. Man kan godt få det indtryk, at krisestemningen er blevet kunstigt udskudt, fordi både det store erhvervsliv og den finansielle sektor i de senere år er blevet stadig mere bevidst om betydningen af deres egne vurderinger og prognoser.

DER ER almindelig enighed om, at 'forventninger' spiller en afgørende rolle for den økonomiske adfærd og dermed for den økonomiske udvikling.

Derfra og så til at toneangivende aktører tillægger deres egne forudsigelser selvstændig betydning for, hvordan det faktiske forløb vil blive, er skridtet ikke stort. Når man erindrer, hvor længe aktieanalytikerne nægtede at se det treårige børskrak, der stadig er i udvikling, i øjnene, og når man husker, hvor mange gange ledende opinionsdannere både sidste og forrige år forsøgte at tale konjunkturerne op, fristes man til at konkludere, at alt for mange har taget det skridt. Godt, at vi stadig har den uafhængige økonomiske sagkundskab på universiteterne til at fungere som mindre inhabile prognosemagere.

Under alle omstændighederne er det på tide at se realiteter og recessionsrisiko i øjnene. Selv regeringen kan ikke blive ved med at spise os af med, at Danmark har en 'robust' økonomi. Det kan være. Men robust eller ej, så er den danske økonomi en åben økonomi, og derfor rammes den naturligvis også af følgerne af de overinvesteringer og de værditab, som de højtudviklede økonomier på begge sider af Atlanten kæmper med.

Den første forudsætning for at løse et problem er, at man erkender, at det findes. Det er på høje tid, at både erhvervslivet, de øvrige samfundsinteresser, regeringen og oppositionen begynder at fortælle offentligheden, hvad en fortsat konjunkturkrise vil betyde - og hvad der kan gøres for at imødegå den.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere