0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv kønsdebatten flere nuancer, tak

Bland dig dog i debatten, hvis du ved noget om køn.

Milla Mølgaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Glædelig kampdag derude. Det er 8. marts og en glimrende anledning til at gøre status over kønsdebatten herhjemme. Men hvad er der egentlig sket siden sidste år? Ikke meget, hvis du spørger mig.

Det er stort de samme diskussioner, der fylder aviser, blogs og de bedste sendetider på tv. Manfo hader stadig »statsfeminismen« og forskningsbiblioteket Kvinfo.

Anne Sophia Hermansen får fortsat stor opmærksomhed, når hun kritiserer sine medsøstre for at være for røde, for økologiske eller for blefikserede til at udtale sig i den offentlige debat.

Og imens forsøger en hel række andre skrydende lægfolk at kloge sig på feminisme, kønspolitik og ikke mindst på forskellen mellem mænd og kvinder uden andet grundlag end deres egen personlige opfattelse af samme

LÆS MERE

Det eneste opløftende nye indslag i kønsdebatten er bloggeren Mandfjols, en 20-årig gut ved navn Nikolaj Munk, der for få år siden var det, han selv betegner som »en slags antifeminist«.

Men et år med snuden i blogs, bøger og afhandlinger om feminisme og kønsforskning har fået ham på helt andre tanker. Og i dag bruger han sin faglige viden til at give kønsdebatten interessante nye nuancer i form af satiriske opråb, der udstiller de selvmodsigelser og misforståelser, som debatten flyder over af.

Som når han går til kamp for lille Herbert på tre år, der i sommer blev hængt ud i stort set samtlige medier, fordi han elsker at gå i kjole. Eller når han med et ironisk glimt i øjet analyserer debatten om Legos legetøj produceret specielt til piger og finder hullerne i argumentationen hos både fortalere og kritikere.

Som jeg ser det, er problemet i den danske kønsdebat, at det er okay at kaste om sig med betragtninger om køn uden at have nogen som helst forudsætninger



Jeg ville ønske, at flere gjorde som Mandfjols. For som jeg ser det, er problemet i den danske debat, at det er okay at kaste om sig med betragtninger om køn uden at have noget som helst belæg eller forudsætninger i øvrigt. Her har alle ret til at definere, hvad køn er og skal være, bare fordi vi alle selv ved, hvad det vil sige at være mand eller kvinde i vores egen lille verden.

»Det svarer jo til, at alle, der har en hjerne, kan udtale sig om hjerneforskning«, som en af mine kønsforskende veninder pointerede forleden.

Tag for eksempel debatten om det, medierne har valgt at kalde kønsneutrale børnehaver.

Termen er forfejlet, men fungerer fantastisk i en rubrik, fordi tanken om at ’fratage børn retten til deres køn’ får enhver forælder med respekt for sig selv til at ligge vågen om natten ved tanken om, hvor bøsset en lille dreng kan ende med at blive, hvis han ikke får lov til at spille fodbold, som han jo skal, hvis han vil udvikle sig til en ’rigtig mand’.

Hvor kunne det være skønt, hvis man – i stedet for at slå den angste automatpilot til – turde dykke ned i substansen og erfare, at ’kønsneutral pædagogik’ ikke handler om at fratage børn deres køn, men snarere om at arbejde aktivt med det ud fra en antagelse om, at man kan være dreng og pige på mange forskellige måder.

For tankegangen dækker i virkeligheden det, forskerne kalder ’normkritisk pædagogik’, der handler om ikke at reproducere stereotyper, der kan ende med at gøre livet enormt svært for eksempelvis de drenge, der hellere vil lege med dukker og dyr end spille fodbold.

Annonce



Men denne opblødning af kønsdefinitionerne er tilsyneladende farlig for de mange, der stædigt insisterer på, at kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars – ofte med argumenter a la ’alle de kvinder, jeg kender, elsker at være feminine’, som debattører snildt kan slippe af sted med at fyre af som almengyldige sandheder.

Jeg holder meget af Facebookgruppen ’Landsforeningen for heteroseksuelle og ciskønnede’. Gruppen er et satirisk projekt, der gennem dybt sarkastiske kommentarer forsøger at sætte fokus på, at heteroseksuelle og ciskønnede (mennesker, der føler sig som det køn, de er født som, red.) i den grad har definitionsmagten i medierne og debatten.

Med slagord som ’alle mænd er hetero’ og en opfordring til at leve op til ’anstændige kønsroller’, hvor ’kvinden dækker bord og går til onsdagsdans og lader manden ryge cigar og snakke politik med jævnbyrdige’, prøver folkene bag gruppen at skære tingene så meget ud i pap, at flere måske vil overveje, om ’mænd er fra Mars, kvinder fra Venus’-retorikken ikke har lidt for stor magt i vores samfund.

Sådanne indslag er for mig at se et forfriskende modspil på linje med Mandfjols’ gentagne opråb, når debatten bliver en tand for usaglig og reaktionær.

Og modspil er der i sandhed brug for, men helst nogle sagligt funderede af slagsen. Så det skal være min appel: Bland dig i debatten, hvis du ved noget om køn, og tænk dig om en ekstra gang, hvis dine pointer udelukkende finder belæg i egne erfaringer og fordomme.

Rigtig glædelig kampdag!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.