Kvindefrigørelse er at tage en lang uddannelse på kort tid, ræse videre ud på arbejdsmarkedet, stræbe efter ledertaburetten. Måske kan man klemme et barn eller to ind et sted midt i karriereræset, men så må man nøjes med et minimum af barsel, så man kan komme hurtigt tilbage til jobbet, imens poden sendes i vuggestue de fleste af sine vågne timer. Det er sådan, de centrale politikere har defineret det gode kvindeliv; og så har vi andre bare at følge trop. Hvis vi ikke gør det frivilligt, må der lovgives. For der er ingen vej uden om. Vi skal og må frigøres eller ligestilles, om man vil. Ligestilling er et andet begreb for den maskulinisering af kvinderollen, jeg oplever, der sker i vores samfund.
Her er feminismens fire mærkesager Femininitet er blevet lig læbestift og intuitivt lederskab, imens de traditionelt feminine værdier er på retur. For mændene står ikke i kø for at overtage dem. Er det, fordi omsorg, nærvær, hengivenhed er dårligere værdier end stræbsomhed, selvrealisering og egoisme? Det kan godt nogle gange komme til at virke sådan. For eksempel når staten undersøger effekterne af institutionaliseringen med et højt gennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen som succeskriterium. Eller når københavnske kommunalpolitikere kalder det »børnemishandling« at passe sit barn selv og plæderer for institutionstvang.
