Ove Kaj Pedersens beskrivelser af velfærdsstatens gradvise omdannelse til konkurrencestat har sat en væsentlig dagsorden for det seneste årtis politologiske diskussioner.
Mange læste oprindeligt Pedersens analyser som en kritik af konkurrencestaten, der er blevet 'en kamporganisation skabt til at mobilisere samfundets ressourcer i konkurrence med andre stater' (citeret fra bogen 'Konkurrencestaten'), hvor idealmennesket bliver 'den opportunistiske person', der gennem pædagogisk intervention skal lære at blive 'soldat i konkurrencestaten'. Men det står mere og mere klart, at Pedersen omfavner konkurrencestaten som en nødvendighed og betragter hele samfundsudviklingen i lyset af dens normer.
