At se ’Råzone’ dengang for 20 år siden var som – sådan føltes det i hvert fald, når man ikke har personlige erfaringer med selvskade – som at skære i sig selv med barberblade.
Det var en rædselsfuld oplevelse, men det føltes sundt at spejle sig i et billede af den underprivilegerede ungdom, som filmen satte op for én.