Når det virker som om, at nogen laver bevidste misforståelser for at have en god historie om anklagemyndigheden, bliver jeg ærgerlig. Når det sker igen og igen, f.eks. i artiklerne »Anklager indrømmer: Vi rejser tvivlsomme sager», »Politisk pres: Forsøgskaniner sendes i retten«, »Ekspert i strafferet har ikke før oplevet, at ”en statsminister er gået i action på den måde« og »Uden Mikkel Bjørn og Mette Frederiksen var Nadine aldrig blevet frataget sit danske statsborgerskab«, bliver jeg rigtig ærgerlig.
Så når vi i anklagemyndigheden, på trods af gentagne forsøg på at rette misforståelser, oplever, at Politiken vedholdende fastholder en påstand om, at anklagemyndigheden går på kompromis med vores objektivitet, bliver vi nødt til at sige fra. For intet kunne være mere forkert.
